Velkommen til og kunsten at leve et sundt liv

Opdateret: 11. maj 2019


Fantastiske lægende urter, plantebaseret mad sprængfyldt med næring, yoga for krop og sind. Og en hverdag, hvor man forsøger at få presset alle ovenstående ind i lige store doser sammen med et 9-17 job og et nogenlunde zen ansigtsudtryk.


Jeg hedder Julie. Jeg er uddannet i flere forskellige grene indenfor komplementære behandlingsmetoder og studerer pt. til Heilpraktiker på heilpraktikerskolen i Silkeborg. Bloggen her kommer til at handle om realistisk sundhedsholisme og min store kærlighed til kroppens selvhelbredende kræfter.



Velkommen til!


Meningen med denne blog er at bidrage til at sprede det gode budskab om sundhed, grøn livsstil, mad som medicin, opskrifter på plantemad og gode tips til et sundt helbred.


Der er ingen tvivl om, at naturlig helbredelse er det, der ligger mit hjerte nært og jeg vil her på bloggen give tips og tricks til hverdagssundhed samt nemme og sunde opskrifter til en travl hverdag.


Det kan sommetider forekomme besværligt og tidskrævende at være sund, og ja - det kræver mange aktive tilvalg. Men det skal også være nemt og fedt og det hele værd - for det er det!


For god ordens skyld vil jeg lige understrege, at at mit arbejde i klinikken afspejler en langt mere dybdegående behandlingsform end hvad du kommer til at læse her på bloggen. Dermed ikke sagt, at hverdagssundhed ikke er vigtigt - for det er alfa og omega for et godt helbred på sigt. De to ting går hånd i hånd.


Sundhed er mange ting, og jeg kommer kun til at dele et lille udsnit af alt det. Alt hvad jeg deler her er udelukkende et udtryk for min personlige holdning og hvad jeg synes og mener. Pluk ud, hvad du kan bruge og lad resten ligge, hvis det ikke er noget for dig! Jeg ser meget frem til at dele min inspiration med dig!

10 visninger

© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now