Mavesyre: Er for meget i virkeligheden for lidt?

Jeg oplever rigtig ofte folk, der kontakter mig, fordi de har for meget mavesyre. På trods af store forbrug af diverse syredæmpere, antirefluksmidler, h2-blokkere, protonpumpehæmmere og sågar operationer oplever nogen, at intet hjælper på den brændende fornemmelse øverst i mavesækken og i spiserøret.


9 ud af 10 gange har der været en rigtig god forklaring på det. Problemet har nemlig ikke været for meget mavesyre, men derimod det stik modsatte: For lidt mavesyre.


Halsbrand, refluks og følelsen af at være oppustet efter et måltid er nemlig kardinaltegn på en (for) lav produktion af mavesyre. For lidt mavesyre laver rav i fordøjelsen og kan give en rækker gener lige fra halsbrand til lav blodprocent pga. B12-mangel.


Men lad os starte med begyndelsen. Nemlig i mavesækken, hvor vi producerer mavesyren. Det kan blive lidt langhåret og teknisk, men jeg skal prøve at ridse de vigtigste funktioner kort op:


Øverst i mavesækken findes vores hovedceller, der producerer pepsinogen. Pepsinogen er forstadiet til det proteinspaltende enzym pepsin. Pepsinogen omdannes til pepsin når der opstår et surt nok miljø (Ph-værdi på 2 eller derunder). Eksempelvis når det kommer i kontakt med saltsyren (HCl) i mavesækken.


I mavesækken har vi også parietalceller, som danner to ting: saltsyre og intrinsic factor.


Intrinsic factor er afgørende for vores B12-optag. Det er et stof, der efter det frigives af parietalcellerne, binder sig til B12. Sammen med intrinsic factor kan vi nu optage B12 i nederste del af tyndtarmen.


Nedadtil i mavesækken har vi vores G-celler. De producerer hormonet Gastrin. Når vi spiser et måltid og maden rammer bunden af mavesækken, frigives Gastrin og sender signal ud om, at hovedcellerne og parietalcellerne skal begynde at producere henholdsvis pepsinogen, saltsyre og intrinsic factor.


Problemet opstår når parietalcellerne ikke producerer nok mavesyre fordi produktionen af intrinsic factor og spaltningen af pepsinogen til det aktive enzym pepsin er afhængig af, at produktionen af mavesyren ligger på et vist niveau.



Følgende symptomer kan opstå som følge af for lidt mavesyre:


Lav blodprocent:

Vores optag af B12-vitamin nedsættes pga. nedsat produktion af intrinsic factor. Det kan medføre perniciøs anæmi (lav blodprocent), der skyldes B12-mangel. B12 er sammen med folsyre og jern en vigtig byggesten for dannelsen af vores røde blodlegemer.


Nedsat nedbrydning/optag af proteiner:

Der omdannes ikke tilstrækkeligt pepsin til optimal nedbrydning af proteiner. Første del af proteinnedbrydelsen sker i mavesækken, hvor vi spalter proteinet til peptider. Anden del sker ved bugspytkirtelenzymet peptidase, der spalter til aminosyrer, der så kan optages i blodbanen. Når første del af spaltningen i mavesækken er mangelfuld, kan der opstå problemer i spaltningen videre i fordøjelsessystemet, hvilket kan resultere i nedsat optag.


Oppustethed/luft i maven/bøvser/forstoppelse/træthed efter "tunge" måltider

Mavesækken er tæt på at være første stop for nedbrydelsen af den mad vi spiser. Når nedbrydelsen hér er mangelfuld, kan det lave rod i resten af (fordøjelses)systemet. Det kan resultere i oppustethed efter måltider, luft i maven, bøvser og en følelse af, at kunne "smage" maden længe efter at den er spist.


Halsbrand/refluks:

Øverst i mavesækken har vi en lukkemuskel, der sørger for, at de sure mavesafter ikke løber tilbage op i spiserøret. Denne lukkemekanisme kaldes mavemunden. Mavemunden reagerer på baggrund af en feedbackmekanisme og lukker til, når den får besked om, at der er (tilstrækkeligt) mavesyre. Hvis der derimod ikke er nok mavesyre, vil mavemunden stå åben, og der kan være syretilbageløb til spiserøret. Derfor kan folk med for lidt mavesyre få nogle af de samme symptomer som folk med for meget mavesyre.


Flossede negle:

Eller med andre ord: mineralmangel. Vores optag af calcium, magnesium, jern, kobber, zink og kalium i kosten er afhængig af vores mavesyreproduktion.



Hvordan ved man, at man ikke producerer nok mavesyre?

Der er flere forskellige måder at teste det på. En af de nemmeste måder, som man hurtigt kan teste derhjemme, er rødbedesaft-testen:


  • Juice et par rødbeder

  • Drik al saften på én gang

  • Læg mærke til, om dit tis er rødbedefarvet det næste døgn

  • Hvis det ér rødbedefarvet, kan det tyde på, at du ikke producerer nok mavesyre

Testen er selvfølgelig ikke 100% valid, men den kan i grove træk bruges til at give et prej om, hvordan tingenes tilstand er.



Og hvad stiller man så op, hvis man gerne vil give mavesyreproduktionen et boost?


Der findes rigtig mange gode produkter på markedet, der er sublime til at fremme syreproduktionen! Det kan være en jungle at finde det helt rigtige præparat til netop din individuelle situation, så kontakt en behandler for en mere specifik vejledning.


Når det er sagt, så er det relativt nemt at gøre noget godt for fordøjelsen og mavesafterne med ting, der er let tilgængelige i husholdningen! En tommelfingerregel er, at bitre urter stimulerer alle fordøjelsessafter - lige fra mavesyre til galdeproduktionen. Eksempelvis er ruccola en super bitter urt, som de fleste har i køkkenet fra tid til anden.




Små tiltag, der er nemme at lave:

  • Spis bitre urter inden et måltid - tyg det godt, så alle bitterstofferne kommer ud.

  • Drik evt. et glas vand med æblecidereddike 20-25 min inden hovedmåltiderne for at hjælpe fordøjelsen på vej.

  • Undgå at drikke vand til måltiderne. Det udvander mavesyren og hæmmer fordøjelsesprocessen.

  • Tag et godt, bredt multi-mineraltilskud

  • Spis B3-vitamin, der fremmer produktionen af mavesyre


Og en lille disclaimer: Hvis du kaster dig ud i at afprøve overstående, så husk på, at alting skal gøres med måde. Mærk efter, om det føles som det skal. Begynder mavesækken eksempelvis at svide eller gøre ondt når du drikker æblecidereddiken, så sku ned for doseringen eller hold en pause. Syren kan irritere slimhinderne. Det skal selvfølgelig ikke føles ubehageligt eller forkert, og så er det fint at stoppe. Her er det (som altid) rigtig vigtigt at tolke kroppens signaler.


Der skal være balance i tingene og hvis der er rod i begyndelsen af fordøjelsessystemet, kan du næsten være sikker på, at der også er det længere nede i systemet.


Jeg håber, at du har fået mod til at få kigget lidt på din egen fordøjelse og evt. kaste dig ud i en rødbedetest derhjemme :)

Har du brug for vejledning eller en mere dybdegående konsultation, så er du altid velkommen til at tage kontakt


Rigtig god weekend!






73 visninger

© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now