Kosttilskud: Basic edition

Opdateret: 21. feb. 2019

Det er ingen hemmelighed, at jeg er en kosttilskuds-nørd, og mine skuffer og mit køleskab bugner af diverse lægemidler, olier, urteinfusioner og præparater.

Det ville være en underdrivelse at sige, at homøopati, kosttilskud, urter og andre naturlægemidler ikke fylder en del i mit budget, men ligesom med økologi, er det et område jeg ikke går på kompromis med.

For at kroppen skal kunne fungere optimalt er det enormt vigtigt, at vi giver den adgang til alle de vitaminer og mineraler den har brug for. Derud over kan man tilføje diverse urter for at understøtte forskellige funktioner i vores organisme.


Jeg tager ekstra tilskud når jeg kan mærke, at der er en lille ubalance der skal tages hånd om, eller en sygdom, der er på vej, men mere radikale ændringer skal til for at løse større og mere grundlæggende ubalancer. Når det er sagt, så er naturlægemidler og kosttilskud enormt potente og gode til at regulere vores systemiske funktioner lige fra kolesteroltal til PMS. Kroppen fortæller ofte selv, hvilke tilskud den har brug for, og hvis man ved, hvad man skal kigge efter, er det nemt at udpege hvilke.


Selvom udvalget af kosttilskud er koloenormt og kan være en jungle, vil jeg altid anbefale en "base", som består af:


Multivitamin:

En multivitamin der indeholder alle vitaminer og mineraler. Vitaminer hjælper hinanden i optaget, så du vil få mere ud af at tage dem alle på én gang.


Fiskeolie:

En god fiskeolie med et højt indhold af omega-3. Har en antiinflamatorisk virkning og er vigtigt for hjerte-kredsløb, ligesom det er vigtigt for vores cellemembramer samt funktionen af nervesynapser - herunder dem vi har i hjernen. Derud over er det vigtigt at have en 1/4 balance mellem omega-3 og omega-6. Det vil sige 1 del omega-3 til 4 dele omega-6. Men HUSK nu at køb en ordentlig en af slagsen - det er alfa og omega at fiskeolien er renset ordentligt for tungmetaller og ikke er harsknet. Det sidste kan du ofte lugte dig frem til, når du åbner en ny pakke/flaske med fiskeolie. Sørg for at købe fra anerkendte producenter for at være sikker.


Probiotika:

Mælkesyrebakterier til en sund tarmflora.


Derud over kan man ofte med fordel supplere med ekstra tilskud af:


D-vitamin:

I en høj dossering. Vi får bl.a. d-vitamin fra solens stråler og den har vi som bekendt ikke fornøjelsen af i særligt stort omfang her i norden. Derud over nedbryder stresshormonet kortisol også vores d-vitamin-depoter. Så når vi har en travl hverdag er det ekstra vigtigt at huske at tilføre kroppen d-vitamin. Derud over indgår det i vores opbygning af knogler og arbejder på vores immunforsvar.


Magnesium:

Indgår i mere end 300 enzymprocesser og er et enormt vigtigt mineral. Indgår i opbygningen af knogler og muskler. Magnesium spiller en vigtig rolle i overførslen af nervesignaler til muskler - herunder hjertet.


C-vitamin:

Ud over at være en immunsystems-booster er c-vitamin en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.


Der er selvfølgelig mange vigtige tilskud du kan tilføre kroppen som jeg ikke har nævnt her, men ud fra listen ovenover, giver du kroppen et rigtig godt grundlag til at arbejde ud fra.


God fornøjelse!


11 visninger

© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now