Blodsukker og stress

Opdateret: feb. 23

En kort og firkantet intro om insulin og dets virkning

Når vi i over en længere periode lever af kost med et højt glykæmisk indeks, altså sukkerholdig mad og drikke, forhøjes vores blodsukker og tvinger vores betaceller i bugspytkirtlen til konstant at skulle producere store mængder insulin.


Insulin frigives eksempelvis efter et måltid, når blodsukkeret er højt og har til opgave at sørge for, at sukker kommer fra blodbanen og ind i cellerne. Insulin også en anden vigtig funktion, nemlig at opbygge fedtdepoter i kroppen. Hvilket er fantastisk smart når vi som jægere og samlere havde noget at tære på, når vi skulle klare os igennem en lang vinter. Dog kan mange af os hurtigt blive lidt trætte af netop den funktion efter en god lang juleferie, hvor bukserne dag for dag bliver sværere og sværere at knappe.



Et andet hormon har den stik omvendte effekt, nemlig glukagon. Glukagon produceres ligeledes i bugspytkirtlen, men i alfacellerne. Glukagon frigives når blodsukkeret er lavt - eksempelvis ved faste - og har en nedbrydende effekt på fedtvæv.


Celler, der påvirkes af for meget insulin bliver insulinresistente. For meget sukker i for lang tid = overproduktion af insulin for at følge med det høje blodsukkerniveau = større eller mindre grad af insulinresistens i vores celler. Det er den klassiske opskrift på vejen til en diabetes 2.


MEN.


Billedet er i virkeligheden langt mere nuanceret og vidtspændende end det.


Stress

Stress er en grundlæggende, men overset, faktor når vi taler insulinresistens, blodsukkerproblemer og overvægt. Kortisol, som er vores langtidsstresshormon som vi producerer i vores binyrer. For høj produktion af kortisol har en lang række effekter på vores organer, der i sidste ende resulterer i forhøjede blodsukkerniveauer.


Et kort uddrag af de mere biokemiske detaljer er skrevet med kursiv: Kortisol er et signalstof (eller hormon om man vil), der i almindelige mængder bidrager til bla. at dæmpe inflammation i kroppen, fungerer som et vigtigt stresshormon og som indgår i en del forskellige regulative funktioner, herunder salt- og væskebalance samt vores blodsukker.

Overproduktion har dog følgende effekter på vores vitale organer og væv:

Muskelvæv: Stimulerer proteinnedbrydning, nedsætter optagelsen af glukose i muskelvævet, så det kan forblive i blodet. Bugspytkirtlen - Nedsætter insulinproduktionen (fedtdepot opbyggende) - Stimulerer glukogenproduktionen (nedbrydende) Ovenstående er dog kun i den akutte fase, hvilket vil sige, at bugspytkirtlen ved langvarig stress vil overproducere insulin, hvis blodsukkeret fortsat er forhøjet. Lever: Stimulerer leveren til at deponere glukogendepoter samt til gluconeogenese (leverens omsætning af andre stoffer til glukose, der frigives til blodet af bla.: - Aminosyrer (fra bla. proteinerne, der blev nedbrudt i muskelvævet) - Frie fedtsyrer (der blev frigivet fra den fedtdepotnedbrydning som den forhøjede produktion af hormonet glucagon forårsagede)



Resultat

Eksem, tilbagevendende blærebetændelser, fordøjelsesproblemer:

Et forhøjet blodsukker vil ofte vise sig i form af eksem og andre hudlidelser, svamp samt slimhindeproblematikker i form af eksempelvis tilbagevendende blærebetændelser og fordøjelsesproblemer, fordi slimhindernes og hudens forsvar er nedsat pga. fysisk eller psykisk stress. Årsagerne hertil er mange, men én af dem er, at vores hudimmunitet er kompromitteret pga. det forhøjede blodsukker. Immungloubolin A er den gruppe af antistoffer, der sidder på kroppens epitelvæv i form af slimhinder og hud.

Derfor oplever mange almindeligvis at få forkølelsessår, blister i tandkødet eller at deres høfeber bliver forværret i stressede perioder. Eksempelvis under eksaminer, efter en uges festival, når man har små børn og et minimum af søvn etc.

Overvægt

Som nævnt ovenfor resulterer et forhøjet kortisolniveau i nedsat produktion af insulin og stimulering af produktionen af glukagon.


Set i lyset af, at kronisk stress kan føre til en grad af insulinresistens, stemmer dette billede ikke helt overens med mange af symptomerne. Forklaringen på dette er, at det beskrevne forhold kun gælder i den akutte fase, hvilket vil sige, at bugspytkirtlen ved kronisk stress vil overproducere insulin, hvis blodsukkeret fortsat er forhøjet.


Det er en del af forklaringen på, at mange taber sig i starten af en stresset periode, men at mange også vil opleve at tage på i vægt, hvis man er kronisk stresset eller udbrændt.

Det kan du gøre

Man kan prøve at fortælle sig selv, at man skal stoppe med at være stresset. Det vil nok ikke hjælpe det store, og de fleste ville nok have gjort det for længst, hvis man kunne.


At arbejde med stress og udbrændthed er et helt kapitel for sig og en lang proces både på et fysisk og et mentalt plan, som jeg ikke vil komme længere ind på her.


Arbejdet med insulinresistens er mere håndgribeligt og der er et lille udsnit her, man kan gå i gang med:

  • Når du bevæger dig danner du interleukin-6, som gør dine celler mere modtagelige overfor insulin.

  • Spis grøn og levende mad

  • Let faste

  • Gode omega3-fedtsyrer

  • Vitaminer, især A, E, C, som er vigtige antioxidanter

  • Chrom indgår i molekylet kromodulin, der øger cellers sensitivitet overfor insulin.

  • Fyld på med mineraler. Ud over chrom er zink, selen og magnesium vigtige.

  • Gavnlige svovlforbindelser, der eksempelvis findes i løg, hvidløg og MSM-tilskud

  • Drop alkoholen

  • Hav det godt. Lav de nødvendige tiltag i dit liv, der skal til for at leve et liv i balance



Ovenstående er kun en del af hele emnet omhandlende stress, kortisolproduktion, insulinresistens, overvægt og følgerne heraf. Aspekterne er mange og årsagerne er som altid individuelle.


Man kan ikke isolere symptomer i separate kasser med et label som “insulinresistens”. Et symptom vil altid have rødder tilbage til andre tilstande, ligesom den enkelte tilstand vil påvirke andre dele af kroppens funktioner. Symptomer hænger sammen og man kan ofte trække en rød tråd igennem en sygdomshistorie.


Der findes, som med alt andet, ikke en one fits all-model og behandling, og det er et godt eksempel på, hvordan alle aspekter af vores liv kan påvirke vores ve og vel.

82 visninger

© 2023 by Name of Site. Proudly created with Wix.com

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now